Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Tandlæge

I Danmark er uddannelsen til tandlæge en videregående uddannelse, som varer i alt 6 år. Uddannelsen består af en uddannelse som cand.odont., samt et års ansættelse (minimum 1440 timer) som tandlæge.

Uddannelsen er fastlagt med hjemmel i:

  • Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
  • Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne


Gennemført kandidatuddannelse giver ret til autorisation som tandlæge.

Efter et års ansættelse som tandlæge kan man modtage tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge.

Autorisation

Der skal ikke søges om autorisation. Bevis på autorisation vil blive sendt til alle, der har bestået eksamen som cand.odont. efter januar 2007.

Der er ikke gebyr for autorisation som tandlæge, og autorisationsbeviset vil blive udstedt på baggrund af meddelelse fra Universitetet om, hvem der har bestået eksamen.

Behandling af personoplysninger
Sundhedsstyrelsen indsamler og behandler i forbindelse med sagsbehandlingen personoplysninger elektronisk. Efter persondataloven har sagsparterne og andre registrerede personer – med visse undtagelser – bl.a. ret til indsigt i disse oplysninger. For yderligere information se www.datatilsynet.dk

Selvstændigt virke

Søg selvstændigt virke

Specialtandlæge

Søg specialtandlægeanerkendelse

Tilknytning til en lægemiddelvirksomhed
Tandlæger skal ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at drive eller være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed, jf. apotekerlovens § 3, stk. 2.

Ansøgningspligten omfatter både fuldtids- og deltidsansættelse samt kortere samarbejde fx konsulentvirksomhed, deltagelse i advisory board, deltagelse i forskningsprojekter, bestyrelsesposter m.m.

Ansøgningspligten gælder også andre økonomiske interesser i lægemiddelvirksomheder, fx aktier, anparter.

Et tilknytningsforhold til en lægemiddelvirksomhed kan ikke påbegyndes, førend lægen har modtaget Lægemiddelstyrelsens tilladelse hertil.

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.laegemiddelstyrelsen.dk under punktet ”Læger” > ”Tilknytning til lægemiddelvirksomhed” kan du finde oplysninger om bestemmelsen, herunder ansøgningsskema.