Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Sygeplejerske

Sygeplejerskeuddannelsen er i Danmark en videregående uddannelse af 3½ års varighed, som giver ret til betegnelsen professionsbachelor i sygepleje. Den engelske betegnelse er Bachelor of Nursing (BN).

Gennemført uddannelse giver ret til at modtage Sundhedsstyrelsens autorisation.

Uddannelsen er fastlagt af Undervisningsministeriet med hjemmel i :

  • Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
  • Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen
  • Lov om akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
  • Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Autorisation
Sundhedsstyrelsen udsteder autorisation som sygeplejerske på baggrund af udfyldt ansøgningsskema og indstilling fra uddannelsesstedet.

Gebyr
Der er gebyr på DKK 313,- for udstedelse af autorisation.

Information om betaling og ansøgning får du ved at udfylde ansøgningsskemaet, som findes øverst i boksen til højre.    

Behandling af personoplysninger
Sundhedsstyrelsen indsamler og behandler i forbindelse med sagsbehandlingen personoplysninger elektronisk. Efter persondataloven har sagsparterne og andre registrerede personer – med visse undtagelser – bl.a. ret til indsigt i disse oplysninger. For yderligere information se www.datatilsynet.dk