Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Brug af vestimulerende midler

På baggrund af fire sager, der havde været behandlet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, blev Sundhedsstyrelsen opmærksom på flere tilfælde af kritisable fødselsforløb, der involverede brug af vestimulerende midler.

I perioden februar til maj 2004 udtalte Patientklagenævnet således i fire sager kritik af seks jordemødre for blandt andet deres brug af vestimulerende midler

Sundhedsstyrelsen gjorde blandt andet den 9. februar 2005 i "Tidskriftet for jordemødre" opmærksom på følgende i relation til de omtalte afgørelser:

  • der bør ikke iværksættes vestimulation, medmindre såvel veerne som barnets hjertefrekvens kan registreres elektronisk. CTG bør påsættes inden vestimulation påbegyndes, og overvågningen bør omfatte registrering af både veer og barnets hjertefrekvens.
  • Der bør udvises forsigtighed ved igangsættelse og stimulation samt ekstra årvågenhed i overvågningen af fødslen, når kvinden tidligere har født ved kejsersnit. Risikoen for ruptur af uterus er øget hos kvinder, der tidligere har født ved sectio. Dette problem vil være tiltagende i takt med den øgede sectiofrekvens.
  • Grønt fostervand, patologisk CTG og tegn på vestorm er tilstande, der omgående bør føre til, at der konfereres med eller tilkaldes læge.
  • Ved vestimulation bør der ikke stimuleres op til mere end 3-4 veer pr. 10 min. Det forudsætter dog pauser af en rimelig varighed mellem veerne, almindeligvis af mindst et minuts varighed, og en normal CTG. Optræder veerne hyppigere, bør der skrues ned eller lukkes for droppet. 
  • Jordemoderen er forpligtet til at føre ordnede optegnelser. Også ved håndskrevne journalnotater er jordemoderen forpligtet til at sørge for, at disse kan læses, ligesom hun skal skrive initialer efter hvert notat.
  • Tilkaldes en overordnet jordemoder (for eksempel klinisk jordemodervejleder eller afdelingsjordemoder), er det denne jordemoder, der har ansvaret, indtil der eventuelt tilkaldes en læge.