Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Hver eneste cigaret skader dig

I efteråret 2009 gennemførte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen en national rygestopkampagne ”Hver eneste cigaret skader dig”.

Formålet med kampagnen var at bidrage til at begrænse andelen af dagligrygere i befolkningen og derved nedbringe sygelighed og dødelighed som følge af rygning. Kampagnen gennemførtes i et tæt samarbejde med blandt andet kommuner og regioner, sygdomsbekæmpende foreninger og apotekerne.

Kampagnen har en meget direkte form, der viser billeder af forskellige organer - lunger, arterier, hjerne, øje - der er ødelagt som følge af rygning.

Kampagnen rummer flere elementer. Den centrale del af kampagnen er seks forskellige TV-spots, der blev vist i reklameblokkene på TV-stationerne. Hertil kommer en hjemmeside, annoncer i aviser og blade samt bannere på internettet.

Endelig blev der produceret diverse opmærksomhedsskabende elementer, som aktørerne kan anvende i deres arbejde med at understøtte kampagnen.

I kampagnen opfordres rygerne til at søge hjælp til rygestop – hovedsagelig på rådgivningstelefonen StopLinien, 8031 3131 og www.stoplinien.dk.

Kampagnen blev gennemført i tre perioder i ugerne 41 – 43, 46 – 48 og ved nytår (53 – 1 (2010).

Kampagnekonceptet er oprindelig udviklet i Australien og har været anvendt i mange andre lande.

 

Pressemeddelelse 30.11.2009:
Kampagnen "Hver eneste cigaret skader dig virker" 

 

Færre udsættes for passiv rygning

Færre danskere udsættes for passiv rygning efter, at rygeloven er trådt i kraft: Det viser en evaluering af rygeloven som Sundhedsstyrelsen har gennemført i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed.

Borgerne har et udbredt kendskab til rygeloven og opbakningen til loven er steget. Undtagelsen i rygeloven vedrørende værtshuse under 40m2 benyttes hyppigt, mens undtagelserne vedrørende rygerum og rygekabine ikke bruges i samme omfang.