Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Modelprojekt "Lighed i sundhed"

 


Lighed i sundhed er et større projekt, som Sundhedsstyrelsen har gennemført i samarbejde med et antal modelkommuner i perioden 2006-2009. 

Erfaringerne fra arbejdet blev præsenteret på den nationale konference den 15. marts 2010.

Formålet med projektet har været at skabe ny viden om, hvordan kommunerne kan skabe et sundhedsfremmende miljø, der kan understøtte socialt udsatte borgere i en sund livsstil. Projektet retter sig mod: førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse faglærte og ufaglærte.

Baggrunden for indsatsen er, at socialt udsatte grupper har højere sygelighed og dødelighed end andre grupper. Målet med denne indsats er at skabe viden på området og at udvikle metoder og redskaber til arbejdet i kommunerne.

I samarbejdet med Sundhedsstyrelsen har deltaget 6 kommuner; 

  • Gladsaxe
  • Greve
  • Jammerbugt
  • København
  • Odense
  • Vordingborg 


Der har været afsat 6 mio. kr. årligt i perioden 2006-2009.
Midlerne er tilvejebragt som et led i udmøntningen af satspuljemidlerne for 2006.