Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden
Mylder af mennesker, der går på strøget

Kort om puljer

Sundhedsstyrelsen administrerer en række tilskudsordninger - også kaldet ansøgningspuljer.

Puljerne sigter mod at skabe sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag i Danmark. Puljerne fastsættes typisk i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger og de årlige satspuljeaftaler, men kan desuden opstå som følge af politiske og strategiske beslutninger i løbet af året.

Generelt set retter Sundhedsstyrelsens ansøgningspuljer sig mod både offentlige og private virksomheder og organisationer. Hver enkelt tilskudsordning vil dog have sit specifikke formål, som kan begrænse feltet af mulige ansøgere.

 

Generelle regler for ansøgningspuljerne

Til hver pulje, der kan søges, er der et specifikt vejledningsmateriale og ansøgningsskema.

Ansøgningsskemaet skal altid anvendes. Det skal sendes elektronisk til sura@sst.dk eller med post til Sundhedsstyrelsen på adressen:

Sundhedsstyrelsen, Sunde Rammer, Islands Brygge 67, 2300 København S 

Bemærk: Ansøgningen skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den anførte datofrist kl. 12.00.

Tilskudsmodtager vil efterfølgende modtage kvitteringsskrivelse.