Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Kun med kondom 2012

Sundhedsstyrelsen gennemfører i ugerne 37 og 38 en kondomkampagne.  Kampagnen skal bygge oven på tidligere års kampagner, som har haft fokus på risikoopfattelse og kondombrug.
Der ønskes et tilbud på et samlet grafisk udtryk for hele kampagnen samt produktion af TV & Biograf-spot, web-bannere, applikation til Facebook/smartphones, mobil hjemmeside og hjemmeside til hosting af elementer, der ikke kan være på Facebook.

Baggrunden for kampagnen er, at der i gennem de sidste 10 år har været en stigning i forekomsten af seksuelt overførte infektioner og  provokerede aborter blandt unge. Dog har der i de sidste 2 år været en stagnation/svagt fald. Når unge ikke beskytter sig, hænger det ofte sammen med, at de ikke anser sig selv som værende i risiko for smitte, ligesom de ikke vurderer, at deres partnere  kan være smittede. Derudover undervurderes konsekvenserne af ubehandlet infektion også. Dette er et tema, der ønskes adresseret i kampagnen.

Et andet tema knytter sig til opfattelsen af, hvad der er god stil blandt unge. Flere undersøgelser peger på, at unge entydigt angiver, at det er dårlig stil at smitte andre med en sexsygdom. Vi ønsker i kampagnen at knytte kondom-brug til ”god stil”.

Spørgsmål til udbuddet kan sendes til nsa@sst.dk og vil blive besvaret i anonymiseret form på denne side.

Tilbudsfrist: mandag den 30. april 2012, kl. 12.00.

BEMÆRK:

I udbudsmaterialet er det angivet, at tilbud skal sendes til sura@sst.dk senest den 30. april 2012, kl. 12.00
I den forbindelse skal det nævnes, at der på denne mailadresse kan modtages mail i en størrelse op til 50 Mb.

Hvis I har større filer som bilag, har I følgende muligheder:

  1. I kan lægge det på jeres egen FTP-server, hvis I har en sådan. Så skal I blot sende adresse, brugernavn og password sammen med jeres tilbud.
  2. I kan sende i fysisk form eller på USB til Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S