Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden
2 vasketøjskurve med rent og snavset

Rådgivning om hygiejne

Sundhedsstyrelsen rådgiver andre myndigheder om hygiejne, og udarbejder overordnede retningslinier om hygiejne i forbindelse med særlige smitsomme sygdomme (fx. MRSA).  Derudover udarbejder Sundhedsstyrelsen også anbefalinger om hygiejne i daginstitutioner.

Embedslægerne i den regionale del af Sundhedsstyrelsen kan rådgive myndigheder på lokalt plan (regioner og kommuner), og rådgive om hygiejne i daginstitutioner, plejehjem (og på arbejdspladser) i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme.

 

Fakta om håndhygiejne

Håndhygiejne handler om at holde sine hænder rene, dvs. fri for smitstoffer, kemiske stoffer og anden snavs. En god håndhygiejne er en af de vigtigste måder at bryde smitteveje på, i hjemmet, daginstitutioner, på sygehuset og andre arbejdspladser.

 

Sådan vasker du hænder

  • Hænder og håndled fugtes inden sæben kommes på
  • Sæben fordeles grundigt
  • Vask grundigt i minimum 15 sekunder (husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled)
  • Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre
  • Luk hanen med papirhåndklædet

Man skal vaske hænder

  • Efter toiletbesøg
  • Før man begynder at lave mad/spise
  • Når man har pudset næse