Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed

  • Jo mere du drikker på en gang jo mere skader det dit helbred
  • Især unge skal være forsigtige, da deres hjerner er under udvikling og derfor særligt følsomme over for alkohol
  • Især unge, der drikker meget alkohol på en gang, har en stor risiko for uheld, ulykker og forgiftninger


Det er veldokumenteret, at det ikke kun er mængden men også drikkemønstret, der er afgørende for de skader man risikerer at få af alkohol. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man fordeler de 7/14 genstande hen over ugen. Den hjertebeskyttelse, som et meget lille alkoholforbrug formentlig giver for midaldrende og ældre aldersgrupper, forvandles til en skadelig effekt for hjertet, hvis der drikkes meget på en gang. For unge er der ingen hjertebeskyttende effekt. Det anbefales derfor, at ”stoppe før 5” genstande ved samme lejlighed fx en fest.

Unge er den gruppe, der har den største andel, der drikker over genstands-grænsen.  Unge drikker ofte meget på en gang og oplever derfor ofte pro-blemer, ulykker og uheld, når de drikker. Unges hjerner er særligt følsomme over for alkohol. Ny forskning peger på, at unges hjerner påvirkes på flere måder med konsekvenser bl.a. for koncentration og hukommelse. Der er set forandringer i hjernen ved et alkoholforbrugsniveau på 20 genstande om måneden i 1-2 år. Disse skader bliver større, når der drikkes mere end 4-5 genstande ved en enkelt lejlighed.

Referencer:
Paljarvi et al: Patterns of Drinking and fatal injury: a population-based follow-up study of Finnish Men, Society for the Study of Addiction 2005
Tolstrup et al: Drinking Pattern and Mortality in middle-aged men and women, Addiction 2004
Laatikainen et al: Increased mortality related to heavy alcohol intake pattern, J. epidemiol. Community health 2003
Rehm et al: Average volume of alcohol consumption, patterns of drinking, and all cause mortality: results from the US national Alcohol Survey, AM J Epidemiol. 2001
Alkoholforbrug i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed 2008
MULD 2000-2008
LM Sequeglia: The influence of Substance Use on Adolescent Brain development
Clinical EEG and Neuroscience, 2009
Duncan et al: Alcohol, Psychological Dysregulation and Adolescent Brain devel-opment. Alcoholism: Clinical and experimental Research 2008
Nagel et al: Reduced hippocampal volume among adolescents with alcohol use disorders without psychiatric comorbidity, Psychiatry Res. 2005