Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Fakta om ældres sundhed

Flere og flere ældre har et godt helbred,er velfungerende og lever et aktivt liv. De væsentligste årsager er blandt andet, at de økonomiske vilkår er forbedrede og at folk har en længere uddannelse, men der er også flere faktorer, der spiller ind.

Generelt set er tærsklen for at udvikle kronisk sygdom hos de nye ældreårgange hævet. Men risikoen for at udvikle kronisk sygdom er alligevel øget med ½-1 procent om året fra omkring 30-årsalderen. Det er en naturlig konsekvens af den biologiske aldring.

Derimod er de nye ældre årgange ikke så fysisk nedslidte som tidligere, og andelen af ældre med hjertekar-sygdomme er faldet markant siden 1980’erne. Det skyldes blandt andet at den personlige livsstil har ændret sig, og sundhedsvæsenets behandlingsmuligheder er blevet bedre. Endelig har de nye ældreårgange oplevet færre svære infektioner. Deres immunsystem er derfor mindre ”slidt”, og det styrker muligheden for et langt liv med mindre sygelighed.