Danmark har et velfungerende sundhedsvæsen, som til dagligt behandler et stort antal syge og tilskadekomne. Arten af opgaver, som sundhedsvæsenet håndterer, er af meget forskellig karakter og omfang. Driftsopgaverne i sundhedsvæsenet løses af regionerne og kommunerne.
De overordnede regler om regionernes og kommunernes planlægning af sundhedsberedskabet findes i Sundhedslovens kapitel 52 og 65, samt Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26/09/2006). Regioner og kommuner skal planlægge således, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille behandlings og plejekapaciteten udover det daglige niveau i forbindelse med større ulykker og katastrofer herunder krig.
Beredskabet opbygges efter følgende principper:
-
Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område, også har ansvaret ved ekstraordinære hændelser. Som led i sektoransvaret er det derfor de enkelte myndigheders opgave at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne foranstaltninger samt at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndig­heder og organisationer.
-
Lighedsprincippet indebærer, at en myndighed/virksomhed anvender samme organisation i en given ulykkessituation, som den pågældende myndighed/virksomhed anvender til daglig.
-
Princippet om nærhed indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det organisatoriske niveau, som er i tættest kontakt med borgerne.
Det gælder desuden, at der skal være en effektiv udnyttelse af ressourcerne og samtidig det mest relevante beredskab for de
tilstedeværende ressourcer.
Sundhedsberedskabet aktiveres, hvor der er et behov udover det sædvanlige som ikke kan håndteres inden for rammerne af det almindelige sundhedsvæsen. Det kan være i tilfælde af store ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme, terror- eller krigshandlinger hvor antallet af tilskadekomne eller arten af tilskadekomst gør at sundhedsvæsenet er nødt til at omstille og/eller udvide kapaciteten til det pludseligt ændrede behov. Omstillingen fra normal situation og dagligdag til beredskabsituation bør foregå som en kontinuerlig og glidende overgang i et omfang, som er tilpasset det opståede behov.