De fleste psykiske sygdomme antages at være en følge af en grundlæggende biologisk sårbarhed, til dels arveligt betinget. Psykologiske og sociale faktorer vil være afgørende for udløsning af den psykiske lidelse. Psykiske sygdomme rammer stemning, følelser, tanker og opfattelsesevnen og vil ofte vise sig i adfærden. Af sygdomme kan nævnes angst og stressrelaterede lidelser, herunder forbigående krisereaktioner, personlighedsforstyrrelser, affektive tilstande såsom depression og mani, psykoser, herunder skizofreni, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, demenstilstande og misbrug af rusmidler.
Årsagerne til psykisk sygdom er komplekse, og mange samvirkende faktorer har betydning. Som eksempler kan nævnes køn, alder, etnicitet, opvækstvilkår, uddannelsesbaggrund, negativt arbejdsrelateret stress, arbejdsløshed og livskriser.
Psykisk sundhed er ikke kun fravær af psykisk sygdom, men består også af psykologiske ressourcer og evner, som er nødvendige for at kunne udvikle sig selv mentalt og klare udfordringer og stress i familie- og arbejdsliv.
Der findes fortsat en række fordomme, usikkerhed og berøringsangst vedrørende psykiske sygdomme. Der har i de senere år været fokus på psykiatri både fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens side. Specielt har der været stor interesse for at øge kvaliteten i den psykiatriske behandling. Inden for de senere år er der udarbejdet flere redegørelser om denne problemstilling inden for psykiatrien. De kan ses på Psykiatrifondens og WHO's hjemmesider, som du kan nå fra links i relevansboksen til højre. Folkeoplysning er en væsentlig faktor, der bl.a. finder sted i regi af Psykiatrifonden.