Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Mini-MTV til sygehusvæsenet

10 gode råd når man skal igang med mini-MTV
  1. Læs skemavejledning til mini-MTV før arbejdet med mini-MTV’en går i gang
  2. Undersøg om der andre steder i landet er lavet en mini-MTV om den indsats, I ønsker at indføre
  3. Start med en litteratursøgning
  4. Brug skemaet om evidensniveauer og styrkegradering, når litteraturen vurderes
  5. Inddrag ledelse og relevante ressourcepersoner (fx økonom, bibliotikar)
  6. Medtænk det tværfaglige perspektiv ved at inddrage andre afdelinger og netværk
  7. Lav mini-MTV’en i tide til at den kan indgå i kommunens budget- og planlægningsprocesser
  8. Sørg for at sikre kvalitet og troværdighed ved at lade andre personer inden eller uden for organisationen gennemgå mini-MTV’en
  9. Synliggør eventuelle svagheder og usikkerheder i mini-MTV’en
  10. Overvej om der på baggrund af mini-MTV’en er behov for en mere omfattende vurdering af teknologien i form af en bred MTV

 

Mini-MTV er et fleksibelt værktøj, der kan anvendes af sygehus- og afdelingsledelser, når det overvejes at indføre en medicinsk teknologi. Mini-MTV er udviklet til at kunne indpasses lokale og regionale budget- og planlægningsprocesser.
Mini-MTV kan tilbyde et bidrag til beslutningsgrundlag på det tidspunkt, hvor der er behov for det.

Mini-MTV er bygget op omkring et skema med en række uddybende spørgsmål omkring teknologien. Spørgsmålene er opdelt efter de fire perspektiver i en MTV:

  • Teknologi
  • Patient
  • Organisation
  • Økonomi.


Besvarelsen af spørgsmålene giver et kortfattet skriftligt beslutningsgrundlag (ca. 2-5 sider) og tager 5-15 timer at udarbejde, eksklusiv tid til litteratursøgning og økonomiske vurderinger.

Udfyld mini-MTV på pc'en
Mini-MTV skemaet kan du downloade i Word, hvilket er en forudsætning for at arbejde videre med skemaet. Det anbefales, at læse Vejledningen til mini-MTV, inden man går i gang med at udarbejde beslutningsgrundlaget.

Mini-MTV i relation til andre MTV'er
I pjecen Introduktion til mini-MTV - et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til sygehusvæsenet kan man læse mere om baggrunden for mini-MTV, hvad mini-MTV kan bruges til og hvad forskellen på en mini-MTV og andre MTV-produkter er.

Erfaringer med Mini-MTV
I forbindelse med udarbejdelsen af mini-MTV er der skrevet en række baggrundnotater. I notaterne kan man læse om konkrete erfaringer med at bruge mini-MTV som beslutningsgrundlag, om teoretiske overvejelser og om arbejdet med at udvikle en national mini-MTV.