Nordisk Kvalitetsmåling

Kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet i Norden

Ministerrådet har gennem en 10-årig periode satset på videreudvikling af fælles nordiske kvalitetsindikatorer indenfor sundhedsvæsenet. I 2003 udkom rapporten: Kvalitetsmåling i Sundhedsvæsenet, NHV-Rapport 2003[1], som gav inspiration og forslag til et videre arbejde med udvikling af fælles kvalitetsindikatorer.

Kvalitetsindikatorer indenfor sygdomme, forebyggelse og sundhedsfremme, patientsikkerhed og patientoplevet kvalitet

Nordisk Ministerråd nedsatte derefter en arbejdsgruppe i 2004. Formålet hermed var at videreudvikle kvalitetsindikatorer og indikatorer for sundhedsfremme og forebyggelse, samt at beskrive principper for offentliggørelse af kvalitetsdata i de nordiske lande. Herudover skulle arbejdsgruppen fungere som bindeled til arbejdet med kvalitetsindikatorer i OECD.

Arbejdsgruppen udarbejdede 36 indikatorer for hvilke, der allerede var tilgængelige data, samt 40 potentielle indikatorer, der skulle videreudvikles med henblik på offentliggørelse af data i de kommende år. De udviklede indikatorer kunne opdeles i seks hovedområder, herunder generiske og sygdomsspecifikke indikatorer, sundhedsfremme og forebyggelse, det primære sundhedsvæsen, psykiatri, patientsikkerhed og patientoplevet kvalitet. Arbejdsgruppen forsøgte at tilvejebringe data for de 36 prioriterede indikatorer i projektperioden.

Det viste sig, at være vanskeligt at tilvejebringe ensartede, valide, tidstro data med henblik på sammenligning og benchmarking af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser i de nordiske lande, ligesom det for en række indikatorer ikke var muligt at tilvejebringe data. Nogle af årsagerne dertil var eksempelvis, at data ikke rutinemæssigt indsamledes i de respektive lande eller, at lovgivningen (Norge og Finland) hindrede det[2]. Arbejdsgruppens anbefalinger var:

• at der etableres en arbejdsgruppe i Nordisk Ministerråds regi medformålet at konsolidere og videreudvikle fællesnordiske kvalitetsindikatorer, herunder sikre ensartet dataindsamling og offentliggørelse af resultater vedrørende kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser i de nordiske lande samt i forlængelse heraf sikre fællesnordisk koordination med arbejdet med kvalitetsindikatorer i OECD
  
  
• at der etableres en arbejdsgruppe i Nordisk Ministerråds regi med henblik på at styrke det fællesnordiske samarbejde om patientsikkerhed
  
• at der iværksættes bestræbelser for at belyse kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem løbende offentliggørelse i NOMESCO’s regi
  
  
• at der etableres en arbejdsgruppe i Nordisk Ministerråds regi, som har til formål at udvikle og afprøve et instrument til belysning og benchmarking af den patientoplevede kvalitet.

Generiske og sygdomsspecifikke kvalitetsindikatorer, mund- og tandpleje, patientsikkerhed og patientoplevet kvalitet

På baggrund af resultaterne og anbefalingerne til Nordisk Ministerråd nedsattes i 2007 fire nordiske projektgrupper med deltagelse af Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige. Projektgrupperne skulle udarbejde fælles nordiske indikatorer indenfor generiske og sygdomsspecifikke kvalitetsindikatorer, indenfor patientsikkerhed og mund- og tandsundhed, samt indenfor patientoplevet kvalitet. September 2010 udkom rapporten Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet TemaNord:572[3] Rapporten viste, at der i de nordiske lande er et stort potentiale for måling og monitorering af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Det var muligt at identificere relevante kvalitetsindikatorer på tværs af landene, og på en række kliniske områder kunne der tilvejebringes data, som kunne anvendes til sammenligning og benchmarking mellem de nordiske lande.

Rapporten viste også, at i internationalt perspektiv var de nordiske lande blandt de lande, der var nået længst med formaliseret og systematisk kvalitetsudvikling. De nordiske lande har enestående muligheder, idet der er etableret velfungerende sundhedsregistre med mulighed for at tilvejebringe personidentificerbare data, samt mulighed for at kombinere registre således, at der kan udvikles avancerede kvalitetsindikatorer. 

Rapporten illustrerede imidlertid også, at der på kliniske områder var behov for en betydelig indsats for at sikre datakvaliteten, herunder validitet og tilvejebringelse af data på en række områder. En række af de tilgængelige resultater, kunne således næppe anvendes til retvisende sammenligninger og benchmarking, men snarere til at stille spørgsmål om, hvorvidt der vitterlig eksisterede reelle forskelle i kvaliteten af ydelser. Der sås derfor behov for en betydelig indsats med henblik på at sikre valide, tidstro data med henblik på retvisende sammenligning og benchmarking mellem de nordiske lande, ligesom der sås behov for en dynamisk udvikling af potentielle kvalitetsindikatorer.

Rapporten viste også, at det ikke var muligt at tilvejebringe data til belysning af patientsikkerhed i de nordiske lande. Internationalt var arbejdet med at udvikle kvalitetsindikatorer på dette område netop påbegyndt, og det må forventes, at de nordiske lande kan bidrage til denne udvikling.

Arbejdet med kvalitetsindikatorer for mund- og tandsundhed illustrerede, at de nordiske lande var nået langt på dette område, men det påpegedes også, at der var behov for videreudvikling af kvalitetsindikatorer. Projektgruppen vedrørende patientoplevet kvalitet havde fortsat et systematisk arbejde med at udvikle et fællesnordisk instrument til måling af patientoplevet kvalitet. Dette instrument blev det derefter de nordiske landes opgave at integrere i de respektive sundhedsvæsener. Projektgruppernes anbefalinger var:

• at der på områder, hvor der findes robuste data i relation til de valgte kvalitetsindikatorer, løbende offentliggøres kvalitetsdata i NOMESCO’s regi med henblik på at give borgere, politikere, sundhedspersonale og myndigheder indblik i kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser på tværs af de nordiske landegrænser
• at der i Nordisk Ministerråds regi etableres en arbejdsgruppe, der videreudvikler fællesnordiske kvalitetsindikatorer for psykiatri, samt sundhedsfremme og forebyggelse
• at der etableres en arbejdsgruppe i Nordisk Ministerråds regi med henblik på at videreudvikle det fællesnordiske samarbejde om patientsikkerhed
• at der i Nordisk Ministerråds regi etableres en arbejdsgruppe mhp. at videreudvikle kvalitetsindikatorer for mund- og tandsundhed

Projektgrupperne afholdt september 2010 en konference, hvor rapportens resultater blev lagt frem og debatteret. På konferencen deltog formanden for OECD’s projekt: Health Care Quality Indicators Project.

Kvalitetsindikatorer indenfor psykiatri

Gennem projektarbejdet i de tre år blev det klart, at psykiatriområdet var svagt dokumenteret både i Norden og i OECD, og at det ikke ville være muligt at gennembearbejde området indenfor projektperioden. Projektgruppen vedr. generiske og sygdomsspecifikke kvalitetsindikatorer søgte derfor Nordisk Ministerråd om forlængelse af projektet indtil juli 2011, samt økonomisk støtte til projektets afholdelse. Efter ansøgningens godkendelse videreudviklede projektgruppen kvalitetsindikatorer indenfor skizofreni, depression, bipolar lidelse, ADHD og indenfor generiske kvalitetsindikatorer – fælles for patienter tilknyttet psykiatrien.

Den 30. juni 2011 udkommer rapporten Kvalitetsmåling i psykiatrien i de nordiske lande gennem Nordisk Ministerråd, rapporten viser, at listen af kvalitetsindikatorer, der anvendes i psykiatrien i de nordiske lande, set i internationalt perspektiv er imponerende. Det fremgår, at kvalitetsindikatorerne belyser aspekter af den sundhedsfaglige, den organisatoriske og den patientoplevede kvalitet samt for Danmarks vedkommende også kvaliteten oplevet af pårørende.

Det fremgår ligeledes af rapporten, at der anvendes kvalitetsindikatorer i de nordiske lande, der belyser sundhedsvæsenets struktur og organisation, selve patientforløbet samt i et vist omfang resultatet af sundhedsvæsenets ydelser.

Rapporten viser imidlertid også, at det er relativt få kvalitetsindikatorer, der kan anvendes umiddelbart til sammenligning og benchmarking mellem de nordiske lande. Dette skyldes dels, at alle lande ikke anvender de samme kvalitetsindikatorer, og dels at der i de nordiske lande anvendes forskellige måder at opgøre resultaterne på. 

Dette betyder, at der er behov for en struktureret indsats med henblik på at tilvejebringe sammenlignelige data, herunder identiske datadefinitioner og opgørelsesmåder, såfremt der skal kunne foretages sammenligning og benchmarking i psykiatrien mellem de nordiske lande.

Denne opgave vurderes imidlertid at være overkommelig, og det fremgår af rapporten, at der er et betydeligt grundlag for, at de nordiske lande lader sig inspirere af hinanden, og i øget omfang implementerer kvalitetsindikatorer, der allerede er i anvendelse i andre nordiske lande.

Det er velkendt, at psykiatrien står overfor store udfordringer i de kommende år. De psykiatriske patienters overlevelse er signifikant dårligere end normalbefolkningens, ligesom de psykiatriske patienters dødelighed er højere. Det er ligeledes velkendt, at de psykiatriske patienter har alvorlige livsstilsproblemer sammenlignet med normalbefolkningen, ligesom der er dokumentation for, at psykiatriske patienter ikke i tilstrækkeligt omfang modtager diagnostik, behandling og pleje i overensstemmelse med nationale, kliniske retningslinjer. Disse udfordringer kan kun modsvares, såfremt der iværksættes konkrete nationale initiativer. Monitorering af disse problemstillinger kræver specifikke kvalitetsindikatorer. I rapporten er der angivet konkrete eksempler på kvalitetsindikatorer, der kan anvendes til monitorering af disse problemstillinger.

Det fremgår ligeledes af rapporten, at måling af den patientoplevede blandt de psykiatriske patienter er højt prioriteret i de fleste nordiske lande, idet der gennemføres nationale patienttilfredsheds-undersøgelser til belysning heraf. Dette er i international sammenhæng enestående, da de fleste OECD lande ikke gennemfører nationale undersøgelser på dette område. Rapporten viser imidlertid også, at resultaterne ikke umiddelbart kan sammenlignes, da der i undersøgelserne er valgt forskellige spørgsmål.

Rapporten viser også, at selv om intentionerne er gode, er der behov for at sikre bl.a. højere svarprocenter, således at det sikres, at resultaterne er repræsentative for hele gruppen af psykiatriske patienter[4]. På baggrund af rapporten anbefales det:

• at de nordiske lande fortsætter et tæt samarbejde om videreudvikling af kvalitetsindikatorer til belysning af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser i psykiatrien med henblik på offentliggørelse af resultater, sammenligning og benchmarking.

Det vil være op til sundhedsmyndighederne i de nordiske lande at tage stilling til det fremtidige samarbejde om kvalitetsmåling i psykiatrien.