Fokus på forebyggelse og planlægning

Artikler

• Beredskab kan ikke improviseres

  Ny valgperiode betyder nye beredskabsplaner for kommunerne. Greve og Gladsaxe kommuner har gode erfaringer med beredskabsplanlægningen og fortæller her, hvordan de greb det an.

  Beredskabschef Jan Funk Nielsen fra Greve Kommune vurderer, at arbejdet med udarbejdelse af beredskabsplanen kørte ret uproblematisk, da det først var sat på skinner. Ifølge beredskabschefen var det blandt andet afgørende, at centercheferne blev gjort ansvarlige for deres egne sektorområder - for eksempel i arbejdet med risiko- og sårbarhedsanalyserne.

  En anden vigtig erfaring, som også bliver fremhævet af både sundhedschef i Gladsaxe Kommune Mia Fruergaard og Jan Funk Nielsen, er, at det er vigtigt, at direktionen sætter sig i spidsen for beredskabsarbejdet. Det bidrager til at legitimere arbejdet og sikrer, at der bliver afsat resurser.

  Udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af ’action cards’ blev i Gladsaxe placeret så tæt på de involverede medarbejdere som muligt. Det var med til at sikre medejerskab for planen og bidrog til at skabe sammenhæng mellem det daglige arbejde, eksisterende instrukser og beredskabsplanen.

  Mia Fruergaard fremhæver derudover, at det havde stor betydning, at alle relevante interessenter blev involveret. Det understreger, at planen gælder for alle kommunens ansatte.

  Begge kommuner fik hurtigt brug for deres nye beredskabsplaner. Første gang under influenza A-epidemien i 2009 og for Greves vedkommende igen i forbindelse med en vandforurening samme år. Influenzaepidemien var samtidig med til at sætte skub i det videre arbejde med action cards.

  Når kommunen bliver ramt af pandemi, forurening af vandforsyningen eller ekstraordinær udskrivning af patienter eller lignende, er det afgørende, at der ligger en plan klar til at danne rammen om hjælpen til borgerne. Derfor skal kommuner og regioner ifølge sundhedsloven udarbejde beredskabsplaner én gang i hver valgperiode.

• Inddragelse skaber engagement hos unge

  Rør jer mere, drik mindre cola og spis nogle flere gulerødder. Unge bliver bombarderet med budskaber om, hvordan de skal leve deres liv. Hvis vi vil have, at unge skal tænke over deres sundhedsvaner, er det en god idé at gå i dialog med dem, om hvordan og hvorfor. Sundhedsstyrelsen sætter derfor i 2010 fokus på, hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når man vil inddrage unge i sundhedsprojekter.

  Første skridt er en ny undersøgelse af nationale og internationale erfaringer med at inddrage unge. Undersøgelsen konkluderer først og fremmest, at inddragelsen skal være ægte. Hvis inddragelsen for eksempel kun har til formål at underbygge et ungevenligt image, bliver projektet uvedkommende, og de unge mister motivationen til at deltage i projektet.

  Hvis unge inddrages ud fra et reelt ønske om at høre deres holdninger og give dem indflydelse på forhold, der påvirker deres sundhed, styrker det deres forståelse for projektet, og gør det mere vedkommende. Samtidig hjælper inddragelsen sundhedsprofessionelle til at forstå unges opfattelser og adfærd - og handle efter dem.

  Der er mange faktorer, man skal være opmærksom på, hvis man skal sikre, at inddragelsen af unge er ægte. Undersøgelsen peger blandt andet på betydningen af, at unge får støtte og sparring fra voksne: Sundhedsprofessionelle, lærere, konsulenter og forældre. Derudover er det afgørende at være opmærksom på, at sundhedsprojekterne ikke må ligge oveni eller stjæle tid fra andre aktiviteter, de unge går op i.

  I 2010 gennemfører Sundhedsstyrelsen en undersøgelse af kommunernes erfaringer med at inddrage unge i forhold, der vedrører dem selv. Undersøgelsen skal danne baggrund for at udveksle erfaringer kommuner imellem om metoder til at inddrage unge.

• Sundhed i det sociale arbejde

  Bedre mad, en klar rygepolitik, en tur i svømmehallen og et spil Wii. Mange kommuner er kommet langt i arbejdet med at hjælpe socialt udsatte med at leve et sundere liv. Aktiviteterne giver de socialt udsatte sjove oplevelser og nye netværk og hjælper dem med at leve et sundere liv.

  Socialt udsatte er mere syge og lever kortere end andre borgere. Det er velkendt, at psykofarmaka får mange til at tage på i vægt, og mange misbrugere bliver underernærede som en konsekvens af deres misbrug.

  Desværre er det en stor udfordring for mange kommuner at gøre sundhed til en kerneopgave på det sociale område. Med projektet ”Lighed i sundhed” har Sundhedsstyrelsen og Gladsaxe Kommune fået vigtige erfaringer, som andre kommuner kan drage nytte af.

  Det er vores erfaring, at vi gennem målrettede sundhedsaktiviteter har fået mulighed for at påvirke særligt udsatte borgeres liv i en positiv retning, siger Elinor Kyhnauv, afdelingschef for Psykiatri- og Handicapafdelingen i Gladsaxe Kommune. En af de vigtigste erfaringer fra Gladsaxe er, at medarbejderne spiller en afgørende rolle som rollemodeller. De udsatte borgere bliver langt mere motiverede til at deltage i sundhedstilbuddene, når de ser, at medarbejderne selv trækker i traveskoene eller badebukserne, eller selv deltager i rygestopkurserne i stedet for bare at være rådgivere og vejledere.

  En anden vigtig faktor i Gladsaxe Kommunes arbejde med at implementere sundhed i de sociale tilbud var, at politikerne og ledelsen bakkede op om projektet. Projektet var resultat af en konkret politisk beslutning, og efterfølgende har ledelsen deltaget i styregruppen og i følgegruppen og dermed sikret, at der var fokus på og resurser til opgaven.

• Nyt værktøj vil forbedre behandling af stofmisbrug

  Kommunerne vil fremover få bedre overblik over deres stofmisbrugsbehandling. Det vil forbedre mulighederne for at hjælpe de alt for mange misbrugere, der bliver syge og dør som følge af deres misbrug. Overblikket bliver resultatet af et nyt registrerings- og indberetningssystem, der bliver taget i brug i kommunerne i oktober 2010.

  Stofmisbrugere er meget ofte syge – både psykisk og fysisk. Og de går i mange tilfælde først til lægen eller på skadestuen, når det bliver meget al¬vorligt og måske er for sent. Det nye registreringssystem giver kommunerne bedre mulighed for indsigt i stofmisbrugernes helbredstilstand og for at få svar på spørgsmål, som for eksempel hvor mange af kommunens misbrugere har leverbetændelse? Hvor mange er vaccineret mod leverbetændelse? Hvor mange er screenet for psykiatrisk lidelse? Og hvordan ser det ud sammenlignet med andre kommuner?

  Allerede nu indberetter kommunerne en række oplysninger om stofmisbru¬geres sociale forhold, misbrug og behandling til Sundhedsstyrelsen og Servicestyrelsen. Fremover bliver registreringen suppleret med oplysninger om, hvad lægerne på misbrugscentrene har iværksat af undersøgelser og behandling af psykiske lidelser, antikonception, alkoholmisbrug og smitsomme sygdomme. Registreringen og den elektroniske indberetning af behandlings¬stedernes ydelser vil ske med udgangspunkt i indikatorer for de lægelige kerneydelser, som fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 42 af 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling.

  Formålet med det nye registrerings- og indberetningssystem er at forbedre stofmisbrugeres helbredstilstand og livskvalitet ved at sikre en acceptabel og ensartet kvalitet i den lægelige behandling af stofmisbrugere. Ordningen vil give kommunerne og staten overblik over aktiviteten i hver kommune og på landsplan, og Sundhedsstyrelsen vil årligt give feedback til kommunerne om deres indsats. Der er på forhånd afsat kommunale midler til formålet fra satspuljerne.
  

• Bedre grundlag for nye sundhedsaftaler

  Sundhedsstyrelsen vil give kommuner, regioner og almen praksis et bedre grundlag for at følge op på og videreudvikle sundhedsaftalerne. Derfor evaluerer Sundhedsstyrelsen i den kommende tid sundhedsaftalerne. Regioner og kommuner er allerede langt i arbejdet med 2. generation af sundhedsaftalerne. Evalueringen fokuserer derfor på initiativer, der på lidt længere sigt understøtter videndeling på området. 

  I samarbejde med konsulentfirmaet Implement har Sundhedsstyrelsen i maj og juni 2010 gennemført fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra regioner, kommuner og almen praksis. Interviewenes formål har været at afdække erfaringerne med sundhedsaftalerne – blandt andet gode eksempler og implementeringsmæssige udfordringer. Interviewene har samtidig fokuseret
  på aftaleparternes erfaringer med og ønsker til nye og supplerende indikatorer i opfølgningen på sundhedsaftalerne.

  Fokusgruppeinterviewene danner baggrund for et kommende udviklingsarbejde af en række indikatorer, som aftaleparterne fremadrettet kan benytte til at følge op på sundhedsaftalerne. Samtidig vil de indsamlede erfaringer med sundhedsaftalerne give inspiration til en national konference om sundhedsaftalerne i 2. halvår af 2011.

  Evalueringen omfatter erfaringer fra både 1. og 2. generation af sundhedsaftalerne og afsluttes efter konferencen i 2011 med en opsamlende evalueringsrapport.