A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
Søgetips
20. juni 2012
Sundhedsstyrelsen inviterer interesserede i kommunerne til et informationsmøde om den kommende kampagne om alkohol. På mødet er der mulighed for at høre om kampagnen og udveksle ideer til aktiviteter, som kommunen kan gennemføre i forbindelse med kampagnen.
Kampagnen løber i uge 40 og 41. Den bygger videre på temaet "Sæt proppen i" fra sidste års indsats. Målgruppen for kampagnen er den voksne del af befolkningen.
Kampagnen viser de sundhedsmæssige konsekvenser af alkohol, navnlig risikoen for kræft, og bygger på Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol, særligt udmeldingen om lavrisikogrænsen på henholdsvis 7 genstande for kvinder og 14 for mænd. Desuden vil samspillet mellem tidlig opsporing og kommunens alkoholbehandling være et tema.
Tid og sted: Tirsdag den 3. juli 2011 kl. 10.00 – 14.00 i Sundhedsstyrelsen
Indgang: Islands Brygge 67, 2300 København S
Tilmelding til mødes skal sendes inden den 28. juni 2012 mærket ”informationsmøde” til fobs@sst.dk sammen med oplysning om navn, titel og kommune. Deltagerne udvælges efter ”først til mølle” princippet.
Program for informationsmødet