Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Sundhedsstyrelsen under formandskabet

20. december 2011

Danmark overtager formandskabet i EU den 1. januar 2012, og Sundhedsstyrelsen kommer til at spille en aktiv rolle.

Som overordnede prioriteringer har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udpeget:

  • Innovation, “smart health” – bedre liv
  • Antibiotikaresistens
  • Kroniske sygdomme og sund aldring.


Sundhedsstyrelsen er især aktiv på de sidste to områder. Blandt andet er Sundhedsstyrelsen involveret i:

  • 18-19 januar 2012: Åbningskonferencen for det europæiske år om aktiv aldring og solidaritet på tværs af generationer. Sundhedsstyrelsens direktør Else Smith skal holde oplæg på konferencen og deltager også i paneldebat. På denne konference vil der også blive sat fokus på kroniske sygdomme.
  • 14-15 marts 2012: EU-formandskabskonference med titlen “Combating Antimicrobial Resistance – Time for Joint Action”. På konferencen vil de forskellige udfordringer på området blive drøftet, blandt andet ved at deltagerne udveksler “bedste praksis”. Sundhedsstyrelsen deltager I planlægningen af konferencen.
  • 11-12 april 2012: Konference om “Patient Empowerment” med fokus på blandt andet patientuddannelse. Konferencen arrangeres blandt andet af Komitéen for Sundhedsoplysning. Sundhedsstyrelsen er involveret i planlægningen og Else Smith holder oplæg.
  • 12-13 april 2012: EU’s officielle møde for medicinaldirektører, for chefsygeplejersker og for cheftandlæger.