Danske kræfttal viser fremgang
22. december 2010
OBS - Vær opmærksom på at denne nyhed er arkiveret.
Nyheder i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.
Danmark nærmer sig de bedste lande, når det gælder 1-års overlevelsen for tre ud af fire kræftformer, som bliver fulgt i det internationale samarbejdsprojekt ICBP (International Cancer Benchmarking Partnership). Det viser de første resultater fra ICBP, som er offentliggjort i det internationale lægetidsskrift The Lancet.
Rapporten fra ICBP dokumenterer, at udviklingen i overlevelse efter kræftsygdom er foregået nogenlunde parallelt i de 12 stater, som deltager i projektet. Resultaterne viser, at der er en tendens til at Danmark højere grad end Storbritannien nærmer sig de bedst placerede lande, når det gælder overlevelse for tre af de fire kræftformer, der er undersøgt, nemlig lungekræft, kræft i tyk- og endetarm og kræft i æggestokkene. Men ikke for brystkræft.
Brystkræft, lungekræft og kræft i tyk- og endetarm tegner sig for cirka 40 procent af kræfttilfældene i de stater, som deltager i ICBP, men med lidt højere risiko i Danmark. Kræft i æggestokke er medtaget som en sjældnere kræftform, der kan være vanskelig at diagnosticere. Overlevelsen er generelt højest i Australien, Canada og Sverige, mens Danmark og Storbritannien har de laveste overlevelser såvel for 1-års overlevelsen som for 5-års overlevelsen. Norge ligger i en mellemposition.
Undersøgelsen belyser forholdene for patienter diagnosticeret i perioden 1995-2007, det vil sige før introduktionen af pakkeforløb for kræft i Danmark i 2009, men efter Kræftplan I fra 2000 og Kræftplan II fra 2005. Pakkeforløbene har generelt medført kortere forløbstider for udredning og behandling. I den netop vedtagne Kræftplan III ligger fokus blandt andet på at fremme en tidlig diagnostik ved etablering af en diagnostisk pakke. Også den kommende revision af pakkeforløbene skal blandt andet se på, om det er muligt at afkorte forløbet yderligere og øge kvaliteten generelt.
Det internationale samarbejde vil tillige beskæftige sig med befolkningens viden om kræft og symptomer på kræft, de praktiserende lægers viden om kræft og deres muligheder for at fremme udredning af patienterne, og endelig årsager til forsinkelser i det samlede patientforløb. Alt sammen med det formål at finde frem til ’best practice’, og hvordan landene kan lære af hinanden.