A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
Søgetips
Ved udgangen af 2010 var der ca. 286.500 personer i Danmark med diabetesdiagnose. Det er en stigning på ca. 173.000 siden 1996, hvor der dengang var registreret ca. 113.500 diabetikere. Der er altså løbende kommet flere nydiagnosticerede diabetikere til, end det antal diabetikere, der i samme periode er døde. I 2010 kom der ca. 27.500 ’nye’ diabetikere til. Diabetes er til dels en livsstilssygdom og den øgede forekomst af sygdommen kan ses i forbindelse med kostvaner, øget overvægt, for lidt motion osv. Stigningen i det samlede antal diabetikere skal dog også ses i sammenhæng med udviklingen i dødeligheden. Diabetikere får generelt et kortere liv, end mennesker uden diabetesdiagnose. Men forskellen er i perioden blevet mindre. Overdødeligheden blandt diabetikere i forhold til ikke-diabetikere er siden 1996 faldet fra ca. 90%, til 57% i 2010. Dette fald kan skyldes en tidligere diagnosticering og bedre behandling af diabetes. Eller sagt på en anden måde: Diabetikere lever længere og måske bedre med deres diabetes. Disse tal er dannet på baggrund af Det Nationale Diabetesregister. Registeret er aktuelt opdateret til og med 2010. Registeret opdateres en gang årligt. Opdateringen sker midt i det år, som følger det år som registeret er opdateret til og med. Fx: Medio 2012 bliver registeret opdateret til og med 2011. Der bliver efterfølgende udarbejdet statistiske oversigtstabeller, som kan ses på Sundhedsstyrelsens 'Sundhedsdata'.
I felterne her til højre, er der relevante links i forbindelse med registeret.
Du kan se tabellerne med statistik på 'Sundhedsdata' via linket under ’Udgivelser’.
Tal på diabetes 1996-2010
Tal på diabetes i kommunerne 2008
Registerdeklaration for Det Nationale Diabetesregister
Dokumentation: Registerets indhold
Metode: Sådan dannes registeret
Det Borgernære Sundhedsvæsen
Axel Heides Gade 12300 København S