Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Landspatientregisteret gennem 25 år

Sundhedsstyrelsens Landspatientregister har siden 1977 (nu gennem 25 år) fungeret som det centrale register for oplysninger om sygehuspatienter.

Antallet af sygehuse er faldet fra 104 til 57 i dag, mens liggetiden for patienter er faldet fra 9,8 dage til 5,0. Kun få tal er steget i løbet af perioden: Antallet af udskrevne personer og antallet af ambulante behandlinger.

I anledning af "jubilæet" har Sundhedsstyrelsen skrevet en artikel om Landspatientregisterets historie og udvikling gennem de 25 år. Artiklen viser desuden med udgangspunkt i data fra Landspatientregisteret eksempler på udviklingen inden for sygehusvæsnet.

I tabellen herunder er en samlet oversigt med centrale nøgletal for den del af det offentlige sygehusvæsen, der behandler fysiske lidelser, dvs. somatiske sygehusafdelinger:

Udviklingen i sygehusvæsenet 1978–2002 (somatiske sygehusafdelinger)

  1978 1986 1994 2002
Somatiske sygehuse (antal)  104  90  79  57
Normerede heldøgns sengepladser (antal)  29.461 26.098 21.659 18.366
Udskrivninger (antal i 1.000)   871 978  1.062 1.126
Sengepladser (antal i 1.000)   8.573  7.681  6.516 5.651
Gennemsnitlig liggetid (antal dage)   9,8  7,9  6,1  5,0
Personer udskrevet (antal i 1.000)   625  650  678  678
Gennemsnitlige udskrivninger pr. person (1.000)  1,39  1,51  1,57 1,66 
Ambulante besøg (antal i 1.000)   ...  ...  ...  4.930

Tabellen illustrerer, at der i perioden 1978-2001 er sket en relativ omfattende udvikling.

Udviklingen i Landspatientregisteret
De oprindelige formål med Landspatientregisterets var at danne grundlag for:

  • Sygehusplanlægning
  • Sygehusstatistik 
  • At støtte den medicinske forskning

Senere er formålene udvidet til også at omfatte sundhedsovervågning og kvalitetssikring i sygehusvæsnet.

Oplysningerne i Landspatientregisteret indberettes fra sygehuseejerne, dvs. amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab, og det har fra registerets oprettelse indeholdt oplysninger om indlagte patienter. Fra 1995 er desuden indberettet oplysninger om ambulante og skadestuepatienter. Herudover er fra 1995 indberettet oplysninger om patienter ved psykiatriske afdelinger.

De indberettede oplysninger omfatter administrative oplysninger som fx:

  • patientens cpr-nummer
  • patientens bopælskommune
  • sygehus- og afdelingsnummer
  • indlæggelses- og udskrivningsdato
  • oplysning om, hvorvidt patienten var akut eller ikke-akut indlagt

Herudover indsamles oplysninger om diagnoser, operationer - og hvis det var en ulykke, det der førte til indlæggelse: ulykken.

Landspatientregisteret har fra 1977 været anvendt til at skaffe statistisk materiale til de myndigheder, der har været ansvarlige for sygehusplanlægningen på såvel overordnet som regionalt niveau samt til Sundhedsstyrelsens årlige sygehusstatistik til belysning af sygehusenes aktiviteter og befolkningens forbrug af sygehusydelser. Herudover har registeret været stillet til rådighed for specielle udtræk til brug for forskning og planlægning – et område, hvor der gennem årene har været en markant stigende brug af registeret.

Landspatientregisteret indgår mere og mere som grundmateriale i forbindelse med overvågningen af hyppigheden af forskellige sygdomme og behandlinger. I den forbindelse kan nævnes, at Sundhedsstyrelsens "Aborteregisteret" fra 1995 udelukkende har været baseret på oplysningerne i Landspatientregisteret.

Tilsvarende har Sundhedsstyrelsens "Fødselsregister" siden 1997 været baseret på Landspatientregisterets oplysninger.
Fra 2004 har "Cancerregisteret" og "IVF-register" i meget høj grad været baseret på Landspatientregisteret.