Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Udsættelse af begravelse

Udsættelse af jordfæstelse og ligbrænding

Jordfæstelse eller ligbrænding skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Bestyrelsen for kirkegården eller krematoriet kan dog med tilslutning fra embedslægen tillade forlængelse af fristen, når forholdene taler herfor.

Det er kirkegårdsbestyrelserne eller krematoriebestyrelserne, der meddeler dispensation fra den gældende frist, og under normale omstændigheder er det bedemanden, der søger om tilladelsen. Dispensation kan også gives som en stående dispensation. Det er dog en forudsætning, at den afdøde person opbevares i et lokale med en rumtemperatur på ikke over 4 grader C indtil kort tid forud for begravelsen eller ligbrændingen.

Sundhedsstyrelsen finder, at de lokale begravelsesmyndigheder kan forlænge fristen for jordfæstelse og ligbrænding fra 8 til 14 dage uden forelæggelse for embedslægerne i regionen, når de anførte forudsætninger er til stede.

Ønskes udsættelse af begravelse eller ligbrænding udover 14 dage skal anmodningen altid forelægges embedslægerne i regionen